SMASK! Højtlæsningskampagne for børn

Biblioteket og kommunens skoler sætter endnu engang fuld fokus på højtlæsning for elever og deres familier – og inviterer familier med børn på mellemtrinnet til at være med i den årlige højtlæsningskampagne i uge 44.

Vi kalder kampagnen SMASK – læs med mad i munden!

Logo for smask læsekampagne

Med SMASK-læsekampagnen opfordres familier til at læse højt sammen ved spisebordet i forlængelse af aftensmaden, 10 minutter, hver aften i uge 44. 

Gode grunde til at læse sammen ... 

  • At læse sammen styrker sammenhold og giver nærvær
  • At få læst højt øger evnen til at fordybe og koncentrere sig
  • Børn (og alle andre) bliver bedre til at lytte, når de jævnligt får læst højt eller selv læser for andre
  • Lysten til at læse bliver større, når børn (og alle andre) forbinder læsning med en hyggestund
  • Læsning derhjemme støtter barnets læsning og læring i skolen

    Der følger en A3-dækkeserviet med til SMASK-kampagnen. Dækkeservietten udleveres til de tilmeldte elever på skolerne. Dækkeservietten lægger op til snak om læsningen med 5 quiz-spørgsmål - og giver mulighed for at vinde en præmie til hele familien! 

    Vil I gerne være med i SMASK-kampagnen? 

    Spørg på skolen, om I er med. Der sendes informationer ud om kampagnen i ugerne op til uge 44. 
    I er også velkomne til at kontakte Tina Daugaard fra biblioteket, hvis I har generelle spørgsmål til kampagnen.