Takster

Her kan du se gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.

Hvis du afleverer for sent

Sidste afleveringsdato fremgår af udlånskvitteringen og af din lånerstatus. Overskrides lånetiden skal der betales gebyr. Låner har ansvaret for, at det lånte afleveres korrekt og rettidigt.

Du får automatisk en påmindelse på mail og/eller SMS 3 dage før, du skal aflevere.
Husk derfor at registrere din mailadresse og mobilnummer i vores system.

Gebyrtakster

Gebyrtakster for voksne

Icon Description
  • For sent afleveret: 20 kr.
  • Efter 2 uger: 50 kr.
  • Efter 4 uger: 100 kr.
  • Efter 6 uger: erstatningspris på materialet + 230 kr. i gebyr

Mellemværende betales med MitID via "Mit Betalingsoverblik" (åbner i nyt vindue).

Gebyrerne dannes først efter at materialerne er afleveret.

Gebyrtakster for børn under 18 år

Icon Description
  • For sent afleveret: 10 kr.
  • Efter 2 uger: 30 kr.
  • Efter 4 uger: 80 kr.
  • Efter 6 uger: erstatningspris på materialet + 120 kr. i gebyr

Mellemværende betales med MitID via "Mit Betalingsoverblik" (åbner i nyt vindue).

Gebyrerne dannes først efter at materialerne er afleveret.

Forældre, der står som økonomisk ansvarlig/værge for deres børn, vil få besked i e-Boks, om børnenes gebyrer og erstatninger.

Erstatninger

Icon Description

Du skal erstatte ødelagt eller bortkommet materiale.

Hvis lånetiden overskrides med 30 dage, oprettes der automatisk en erstatningsregning på materialet, og der tillægges et gebyr efter ovenstående takster. Hvis du afleverer materialet, skal du kun betale gebyret på 120/230 kr.

Erstatningsprisen vil normalt være materialets aktuelle indkøbspris gældende for biblioteket. Derfor kan erstatningen ikke finde sted ved, at du selv indkøber nyt materiale til biblioteket.

Bemærk, at erstatningspriserne for f.eks. spil, dvd'er og lydbøger, kan ligge væsentligt over almindelige salgspriser på grund af bibliotekets betaling for udlånsrettigheder.

Erstatningsbeløb på bortkommet materiale, der bliver afleveret, kan refunderes indenfor 6 måneder, hvis du har kvitteringen for betalt erstatning.

Ofte stillede spørgsmål om betaling og gebyrtakster

Rykker biblioteket kun én gang?

Icon Description

Ja. Der udsendes én rykker/hjemkaldelse, når lånetiden er overskredet med 2 uger på mail og/eller SMS. Der udsendes kun én hjemkaldelse, inden der sendes en saldoopgørelse (regning). 

Gebyr skal betales, uanset om hjemkaldelse er modtaget eller ej, da biblioteket ikke er forpligtet til at udsende hjemkaldelse.

Forældre, der står som økonomisk ansvarlig/værge for deres børn, vil få besked i e-boks, om børnenes gebyrer og erstatninger.

Hvordan betaler jeg?

Icon Description

Alle gebyrer og erstatninger skal betales via den fælles kommunale betalingsløsning "Mit Betalingsoverblik" (åbner i nyt vindue), hvor du logger på med MitID.

Du finder også linket til Mit Betalingsoverblik via din brugerprofil på hjemmesiden, via app'en Biblioteket og via beskeden sendt til din e-boks.

Bemærk at der kan gå op til 24 timer før din betaling kan ses på hjemmesiden og i app'en Biblioteket. Derfor kan du opleve, at der stadig vises gebyrer/erstatninger på din konto, når du logger ind på hjemmesiden/app’en, selvom du lige har betalt din regning.

På Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket.

Har du ikke MitID, men har du Dankort eller MobilePay, kan personalet hjælpe dig med at betale via "Mit Betalingsoverblik". Henvend dig i ekspeditionen i den betjente åbningstid.

Vær opmærksom på, at ved for sen betaling af mellemværende i Mit Betalingsoverblik, vil der blive pålagt ekstra gebyrer.

Husk! Ifølge reglementet kan du ikke låne materialer på biblioteket, hvis du skylder mere end 200 kr. i gebyrer.

Hvordan betaler jeg mit barns gebyr?

Icon Description

Er dit barn under 18 år, kan det ikke selv betale gebyrer/erstatninger. 

Som forældre er du derfor tilknyttet dit barns lånerkort som økonomisk ansvarlig.

Besked om barnets eventuelle gebyrer/erstatninger vil blive sendt direkte til din e-boks. Følg linket fra beskeden i e-boks til Mit Betalingsoverblik for at betale dit barns mellemværende.

Gå til "Mit Betalingsoverblik" her (åbner i nyt vindue).

Hvorfor står der stadig, at jeg mangler at betale?

Icon Description

Der kan gå op til 24 timer, før biblioteket har registreret din indbetaling i "Mit Betalingsoverblik". 

Har du i mellemtiden fået besked i din e-boks, skal du se bort fra denne.

Er du i tvivl, så log ind med MitID på "Mit Betalingsoverblik" (åbner i nyt vindue). Her kan du altid se din aktuelle status.