Dragen Tim er flyttet ind på børnebiblioteket
En drage, der er til at tale med
Af Tina Daugaard

Måske har jeres børn mødt Tim i børnehaven?
Han er en lille blå drage, som er Lines bedste ven. Tim er altid klar til at lytte, når Line har brug for at snakke med én. Nu er dragen Tim også flyttet ind på Odder Bibliotek, hvor børn kan få en snak med ham.
Hvis man som forældre gerne vil vide hvad det går ud på, kan I låne bogen om Line og Tim her på biblioteket.
Bogen er udgivet af Børns Rettigheder i forbindelse med Barnets Lov, der trådte i kraft i 2024.
Den blå Tim-drage og bogen er delt ud i institutionerne i Odder Kommune, hvor pædagogerne sammen med børnene kan snakke om børns rettigheder.
Kom forbi på børnebiblioteket, mød Tim og lån bogen med hjem.