Aktuelt

Velkommen til vores nye hjemmeside!

www.bibliotek.odder.dk har fået nyt look og flere nye funktioner.

Af Gitte Buur Rasmussen

Tags

Aktuelt

Adressen er stadig bibliotek.odder.dk, men udseendet er et andet. Odder Bibliotek har fået helt ny hjemmeside.

Det meste vil være, som det plejer, men en del indhold og nogle enkelte funktioner har fået nye pladser. Og vi er stadig i fuld gang med at lægge nyt indhold på siden.

Måske skal du lige vænne dig til det – klik lidt rundt på siden og under din brugerprofil, så finder du nok det, du søger. Dog kan der forekomme enkelte tekniske børnesygdomme, som vi forhåbentlig hurtigt får luget ud i.

Og ellers hjælper vi gerne! Kom forbi biblioteket eller ring, så guider vi dig.
 

Noget af det nye er:

  • Den nye hjemmeside har et moderne og simpelt udseende og er forhåbentlig meget lettere for dig at navigere rundt i og anvende. 
  • I øverste højre hjørne af hjemmesiden finder du "Dit overblik". Her vises ”Overskredne lån”, ”Lån” og som noget nyt også dine ”Digitale lån”, så du har et samlet overblik.
  • På den nye hjemmeside kan du ændre interresseperiode på den enkelte reservering – ikke via brugerprofilen som tidligere.
  • På den nye hjemmeside sætter du dine reserveringer på pause øverst under ”Dine reserveringer” i "Dit overblik".
  • Det er lettere at finde din huskeliste med materialer, du har ”sat hjerte ved”. Du kan gå til din huskeliste ved at klikke på hjerte-ikonet i øverste højre hjørne – når du er logget ind.
  • Det er også blevet lettere at se, hvilket nummer en bog eller film er i en serie.

God fornøjelse med siden!