Biblioteksleder Jesper Simonsen

Jesper
Simonsen

Biblioteksleder
Bibliotek:
Afdeling:
Telefon:
21 33 07 84

Arbejdsområder

Jeg er leder af Odder Bibliotek. Foruden den formelle ledelse af bibliotekets ansatte er det min fornemste opgave at medvirke til at sikre at borgerne har det bedst tænkelige bibliotek og bibliotekstilbud. Som en af Odder Kommunes store kulturinstitutioner skal vi bidrage til det samlede kulturliv og medvirke til oplysning, læring og dannelse for alle. Odder Bibliotek ser jeg som et folkets hus – et hus, hvor alle har en plads, og hvor alle er velkomne.

For mig er det gode arbejdsmiljø vigtigt, vi skal vise hinanden tillid og det skal være sjovt at gå på arbejde. Min ambition er, at vi skal have landets bedste bibliotek og kommunens bedste arbejdsplads. Og den slags kommer man ikke sovende til, det kræver nogle meget dygtige medarbejdere, og dem har jeg heldigvis her på biblioteket. Jeg skal også have et både lokalt, regionalt og nationalt fokus for at lede biblioteket i den rigtige retning.

Hvor finder man mig?

Man finder mig på mit kontor, i mødelokaler, på andre kontorer, på gangene og ude i byen. Kort sagt vil jeg gerne være en synlig og nærværende leder. Jeg er også med i mange netværk, både lokalt og nationalt – alt sammen for at understøtte og udvikle kulturlivet i Odder Kommune og give borgerne det bedst tænkelige bibliotek og bibliotekstilbud.

Fritidsinteresser

Jeg holder meget af naturen, er glad for musik, film og bøger, og måske kan du en tilfældig sommer møde mig på en af landets store musikfestivaler, hvor jeg gerne lægger øre til det bedste og største rockmusikken har at byde fra både indland og udland. I min fritid dyrker jeg sport – i de senere år mest badminton og tennis, da forholdet mellem hoved og bentøj ikke helt synes at give mig de samme muligheder på fodboldbanen som tidligere.

 

 

 

Seneste indlæg

No news were found.